Barbaresco 2010 DOCG

 

Producent: Cantina Clavesana, Piemonte, Italien

Druesort: Nebbiolo

Alkoholstyrke: 14%

Barbaresco 2010 DOCG (ARA)

 

Smag:

Barbaresco er ligesom den berømte "konge af Piemonte" (Barolo) lavet af 100% Nebbiolo. Det ligner da også på mange måder sin berømte storebror, men er dyrket et andet sted i Piemonte. I mange år lå den prestigemæssigt under Barolo, men lokale ildsjæle kæmpede for at højne kvaliteten, så den nu fremstår som et velkvalificeret alternativ. En kraftig vin, der laver gulvlange "gardiner" og passer til enhver kraftig ret.

 

Næse:

Behagelig piberøg, og egetræslagringen fornægter sig ikke.

 

Farve:

Nebbiolo druens kraft og farve passer ikke sammen. Farven kan på en dårlig dag lede tanken hen på en let Beaujolais, men det skal man ikke lade sig narre af. Her er saft og kraft.

 

Bruges til:

En hvilken som helst kraftig ret eller ost, der kan smages.

 

Serveringstips:

16°-18°. Bør dekanteres nogle timer før servering. Vi bruger tit en stor Margrethe-skål, der giver en stor overflade og så husholdningsfilm på til at tage modet fra flyvende interessenter. Efter et par timer tilbage i flasken og ind på bordet. Pas på temperaturen, hellere for kølig end for varm. Vin bliver hurtigt lun i glasset.

 

Lagringspotentiale:

Mindst 10 år, er ved at blive drikkeklar (2015). Den er blevet meget civiliseret det seneste år.

 

 

© 2020 Vinhylden