top of page

Moulin à Vent "Roches Noire"

Farve: Rød

Producent: Domaine Michel Aubry, Beaujolais, Frankrig

Druesort: Gamay 

Alkoholstyrke: 13,2%

eu-organic-logo-60x40.png
Moulin à Vent "Roches Noire":

I Beaujolais er der tre lag af appellationer: "Beaujolais", "Beaujolais Villages" og cru'erne med stedsangivelse. Der er ikke færre end 10 cru'er i Beaujolais, og til overflod er de alle lavet på samme druesort, Gamay. Det kunne få én til at tro, at de ti smager stort set ens, for hvad skulle forskellen være? Grunden til, at de ikke smager ens, er, at hele Beaujolais er et kludetæppe af jordbundstyper (og så er der selvfølgelig kældermesterens indflydelse). Vi har besøgt Mont Brouilly, et lille bjerg, hvor der oppe på toppen er en udstilling om de mange jordbundstyper i Beaujolais. Absolut et besøg værd. På grund af den megen hype om Beaujolais Nouveau og Beaujolais Primeur har mange den opfattelse, at al vin fra Beaujolais skal være sure og pjaskede og drikkes nærmest direkte fra gæringskarret. Det gælder ikke vinene fra Michel Aubry. Det er "rigtige" rødvine med masser af intensitet i farve, duft og smag, som kan matche mange retter.

Farve:

Rubin.

Næse:

Mørke bær, træ og peber. Noter af tørret rose og lakrids .

Smag:

Sprød mineralitet, god struktur og tanniner.

Bruges til:

Alle kødretter, lyst som mørkt. Fin sammen med svamperetter.

Serveringstips:

12°-15°. Dekantering ikke nødvendig.

Fadlagring:

12-15 måneder på egefade (Demi-Muids: 600 liter)

Lagringspotentiale:

Op til 10 år, absolut drikkeklar nu.

bottom of page